En plante vokser ikke ved et tilfælde ; møder du den i din have, er det fordi den har en rolle at udføre på dette sted, på dette tidspunkt .” (Gérard Ducerf)
Er man enig med denne påstand, og bliver man opmærksom på hvilke planter vokser hvor, går det op for en, at meget tyder på at der er en direkt relation mellem planter, jord og de eksterne forhold som betegner det pågældende sted.
Kunsten er så, at aflæse denne relation. Hvad kan denne relation fortælle mig?
Der findes 4 afgørende fænomener som kan hjælpe med at forstå hvorfor specifikke vildtvoksende planter optræder hvor og hvornår.
De 4 afgørende fænomener er:
– Den økologiske succession
– Frødvalen og dens ophævelse
– Frøbanken
– Plantens primær og sekundær biotop.
Den økologiske succession
Alle steder, hvor jorden er underlagt bestemte klimaforhold med specifikke temperaturer og nedbørsmængder, finder der en proces sted, der fører mod et såkaldt klimaks. Dette klimaks repræsenterer et punkt, hvor væksten stabiliseres gennem den energi, der genereres af Solen via fotosyntese, samt den energi, der frigøres gennem omsætningen af dødt organisk materiale (plantenæring). I Danmark vil dette klimaks repræsenteres ved urskov.
Det betyder at de planter vi møder, om det er i dyrkningsjord, på en eng, i et natur-genopretnings område eller i et uberørt natur område, indgår de alle i en udveksling, afløsning med det formål at føre stedet videre til dets klimaks.
Før dette klimaks kan opnås, skal der bestemte jordforhold tilstede. Det er planternes og den tilhørende faunas opgave at sørge før at det sker.
Læs mere om den økologiske succession her
Ophævelse af frødvalen
Ligesom mennesker har planterne udviklet sig siden de »kravlede« op af havet. Deres overlevelse var afhængig af deres evne til at erobre nye områder. Den store udvikling skete med dækfrøplanterne som beskytter deres frø med frugter. De udgør i dag størstedelen af de planter, der findes på Jorden. De fleste dækfrøede planter producerer blomster, som er deres reproduktive organer. Frøene udvikles inde i frugten, og når frugten modnes og åbnes (eller bliver spist), frigøres frøene, så de kan spire og vokse til nye planter.
Med frøet kunne planterne vente med at spire, til forholdene var optimale, også selv om det varede mange år.
Det, at frøet »venter« eller er i dvale, er et fysiologisk fænomen, der gør dem i stand til at overleve ugunstige miljøforhold. Hver plante har sine specifikke krav, og frødvalen kan vare fra nogle få dage til flere hundrede år. Det vil sige at det er din jords beskaffenhed, dens behandling og vejrforholdene, som bestemmer din jords nuværende tilstand, og som afgør, hvilke planter der vækkes af dvalen.
Du kan læse mere om frødvale her.
De faktorer, som afgør, hvilke planter der etablerer sig hvor, er :
• Geologien (bjergarter og jordarter)
• Hydrologien (vandets fordeling og bevægelse)
• Mikrolivet (svampe og bakterier, som hjælper planterne)
• Makrolivet (regnorme, muldvarpe, bisoner, elefanter)
• Jordstrukturen (fordelingen af organiske og mineralske materialer)
• Menneskelig påvirkning (jordbrug, minedrift, infrastruktur osv.)
Frøbanken
Skulle man tælle de mange frø, der ligger gemt i en kvadratmeter af det 20-50 centimeter dybe muldlag i f.eks ens dyrkningsjord, ville man nå frem til et tal på nogle få hundreder til flere tusinder.
Hvor længe har og kan disse frø overleve i jord er meget forskelligt – fra enkelte år til flere årtier. Det afhænger af art, hvor dybt frøene ligger, og hvor meget jorden bliver forstyrret.
Hvilke arter som findes i frøbanken, afhænger også af den omkringliggende natur eller kultur (marker). Længere perioder med dyrkning af kulturplanter og/eller ensartet vegetation, vil uundgåeligt formindske frøbankens diversitet.
Primær og sekundær biotop
Med primær biotop forstås her en plantes “oprindelig” biotop, dvs. et voksested, hvor planten møder et minimum af menneskelig påvirkning. Dens sekundære biotop er den “menneske-påvirkede” biotop.
Den sekundære biotop “ligner” plantens primær biotop, forstået på den måde, at den har tilstrækkelig mange fælles vilkår med plantens primær biotop, til at planten oplever at, her er et godt sted at vokse, dvs. at, her er et sted hvor ophævelsen af frødvalen kan finde sted.
De forskellige primære biotoper og deres egenskaber
En måde at indkredse plantens primær biotop, er at tage udgangspunkt i dens overordnede miljø, og dernæst se på plantens nærmiljø. De overordnede biotoper i DK, består af 4 hovedområder: Skov, Strand, Græsland og Eng.
(læs mere om det her!)
Men i hvert miljø, findes der variationer. Det kunne være en, sø, en mose, et sted hvor dyr kommer og drikker, tramper jorden,
mange forskellige forhold/situationer som kan påvirke jorden på det udvalgte sted. Disse forhold/situationer afgør hvilke planter føler sig “hjemme” på dette sted.
Ofte vil disse forhold indvirke på jordens indhold af ilt, vand, næring, noget med betydning for områdets samlede flora og fauna, allesammen forhold som kan aflæses og fortælle om jordens tilstand.
At kende plantens primær biotope og dens specifikke krav til jorden, til klimaet, m.fl., og registrere dens tilstedeværelse i en sekundær biotop er en måde at lære sin jord og dens tilstand, her og nu, bedre at kende.
(Det er vigtigt at finde frem til plantens botanisk navn. Plantens folkelig navn kan henvise til forskellige arter med forskellige primære biotoper)