Hver gang vi fjerner plantedækket fra et jordstykke, sætter vi en proces i gang. Dette jordstykke indeholder tusindvis af plantefrø som venter på de rette forhold for at spire. Disse planters opgave er hurtigst muligt at genetablere en struktur i jorden, en vedvarende ligevægt, som på længere sigt er repræsenteret ved urskoven.
Frem til dette stadium er successionen en proces, en “vandrende ubalance”, som skaber præmisser til næste trin og til næste trin i successionen.

Ukrudtsplanterne

De planter som interesser os mest, er de spontane vildtvoksende, dem vi ofte nævner som “ukrudt”. De befinder sig allertidligst i successions processen. Det er de enårige pionerplanter, de toårige og enkelte flerårige.

De enårige

De er hurtigt voksende og modner på 3-4 måneder.
De er gode, sammen med de toårige, til at dække jorden og beskytte mikroberne fra solens UV-stråler.
Deres primære opgave er at pumpe nitraten op fra jorden og producere let omsætligt kulstof (cellulose) med henblik på at skaffe næring til mikroorganismer. Det vil danne den første førne.
Det voksende antal af mikroorganismer betyder at en stigende mængde afføring til jorden (urinstof, ammoniak, m.fl.), der bliver til næring for de kommende planter.
Eks. på enårige planter: de tokimbladede (ranunkel-, korsblomst, samt med de toårige, læbeblomst- og kurvblomstfamilierne) og gåsefod-slægten (mælder).

De to- og flereårige

Deres opgave er mangfoldige, at hindre solstrålernes virkning på jorden, at nå dybere i jord (2 års rodvækst), øge diversiteten, hente næring, forbedre struktur, m.m.
Allerede ved det andet år vil der dukke mange andre planter frem, både en-, toårige og flerårige. Jordens tilstand på dette sted vil afgøre hvilke planter træder frem (Det kunne være tidsler eller skræpper, fordi den bare jord har medført en kompaktering og/eller en fosforblokering, som skal bearbejdes inden næste trin). Allerede på dette trin vil vi en stærkt voksende biodiversitet finde sted, med en tilhørende høj biodiversitet af mikroorganismer.
Hver plante vil forblive til dens opgave er udført og erstattes løbende af nye.
På det stadium er der ikke længere frit kvælstof i jorden.

Bælgfrugtplanterne

Den næste store gruppe som melder sig er bælgfrugtplanterne. De er autonome i deres kvælstof forsyning og derfor kan være med til at rette på den nuværende N (Kvælstof) ubalance.
Deres vigtigste opgave er at forsure jorden (Ph < 7,0), således at vigtige mineraler kan frigives til planterne (en støtte til det arbejde som planter såsom tidsler allerede har sat gang i).
Det er planter som kløver, vild lucerne, m.fl.

Brændenælder og brombær

Næste trin i successionen er opbygning af en jordstruktur, som er i stand til at tage imod den næste gruppe af planter: træerne.
Brombærplanten er god til at producere kulstof, tilegne sig og beskytte et område (skabe skygge, hindre græsning) og holde jordbunden tør (fremmer det aerobe mikroliv).
Brændenælden er super god til at producere kulstof, hente mineraler (kisel, m.flere) og er glad for kvælstof.
Begge planters rodsystem fremmer en strukturforbedring.

Træerne

Næste gruppe, træerne, deles i 2 undergrupper: pionertræerne og skovtræerne.
Pionertræerne er de hurtigt voksende med en kortlevetid. Deres kulstofsammensætning er lettere nedbrydelig og gør dem velegnet som flis i haven eller på marken. De er strukturforbedrende og er med til at danne et stabilt humus. Det er træer som pil, birk.
Skovtræerne danner en biotope med ligevægt: skoven. Det er træer som ege, bøg, kastanje, m.fl

Hovedkilde: Konrad Schreiber klik her (sprog: fransk)