Biologisk succession i et bioindikator-perspektiv

Hver gang vi fjerner plantedækket fra et jordstykke, sætter vi en proces i gang. Dette jordstykke indeholder tusindvis af plantefrø som venter på de rette forhold for at spire. Disse planters opgave er hurtigst muligt at genetablere en struktur i jorden, en vedvarende ligevægt, som på længere sigt er repræsenteret ved urskoven.
Frem til dette stadium er successionen en proces, en “vandrende ubalance”, som skaber præmisser til næste trin og til næste trin i successionen.

Ukrudtsplanterne

De planter som interesser os mest, er de spontane vilde voksende, dem vi har defineret som “ukrudtsplanter”. De befinder sig allertidligst i successions processen. Det er de enårige pionerplanter, de toårige og enkelte flerårige.

De enårige

De er hurtigt voksende og modner på 3-4 måneder.
De er ikke ret gode til at dække jorden.
Deres primære opgave er at pumpe nitraten op fra jorden og producere kulstof (cellulose) med henblik på at skaffe næring til mikroorganismer. Det vil danne den første førne.
Det voksende antal af mikroorganismer betyder at en stigende mængde afføring til jorden (urinstof, ammoniak, m.fl.) som bliver til næring for de kommende planter.
Eks. på enårige planter: de tokimbladede (ranunkel-, korsblomst-, ærteblomst-, læbeblomst- og kurvblomstfamilierne) og gåsefod-slægten (mælder).

De to- og flereårige

Deres primære opgave er at hindre solstrålernes virkning på jorden. De ultraviolette stråler samt de høje temperatur på den ubeskyttede jord er den sikre død for de fleste af jordbundens mikro- og makroorganismer.
De toårige vil være planter som er gode til at dække jorden (kvikgræs, rajgræs, m.fl.).
Andre planter vil dukke op, både en- og toårige: tidsler, skræpper, m.fl., måske fordi den bare jord har medført en kompaktering og/eller en fosforblokering, som skal bearbejdes inden næste trin.
Allerede på dette trin vil vi finde en høj sammensætning af planter som vil forblive der indtil deres arbejde er udført.
På det stadium er der ikke længere frit kvælstof i jorden.

Bælgfrugtplanterne

Den næste store gruppe som melder sig er bælgfrugtplanterne. De er autonome i deres kvælstof forsyning og derfor kan være med på at rette på den nuværende ubalance.
Deres vigtigste opgave er at forsure jorden (Ph < 7,0), således at vigtige mineraler kan frigives til planterne (en støtte til det arbejde som planter såsom tidsler allerede har sat gang i).
Det er planter som kløver, vild lucerne, m.fl.

Brændenælder og brombær

Næste trin i successionen er opbygning af en jordstruktur, som vil være i stand til at tage imod den næste gruppe af planter: træerne.
Brombærplanten er god til at producere kulstof, tilegne sig og beskytte et område (skabe skygge, hindre græsning) og holde jordbunden tør (fremmer det aerobe mikroliv).
Brændenælden er super god til at producere kulstof, hente mineraler (kisel, m.flere) og er glad for kvælstof.
Begge planters rodsystem fremmer en strukturforbedring.

Træerne

Næste gruppe, træerne, deles i 2 undergrupper: pionertræerne og skovtræerne.
Pionertræerne er de hurtigt voksende med en kortlevetid. Deres kulstofsammensætning er lettere nedbrydelig og gør dem velegnet som flis i haven eller på marken. De er strukturforbedrende og er med til at danne et stabilt humus. Det er træer som pil, birk.
Skovtræerne danner en biotope med ligevægt: skoven. Det er træer som ege, bøg, kastanje, m.fl

Hovedkilde: Konrad Schreiber klik her (sprog: fransk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...