Alm. kvik eller senegræs er et velkendt og frygtet ukrudt, et flerårigt græs med karakteristiske jordstængler, som kan vokse op til en meter fra den oprindelige plante, i en dybde på op til 20 cm, og hvis enkelt led kan danne en ny plante.
Kvik har mange botaniske artsnavne: Elymus repens, Agropyron repens, Elytrigia repens.

Den primære biotope

Kvik hører hjemme på strandvolde eller ved flodleje, steder med et højt indhold af mineraler (sand og sten) og et nærmest ikke eksisterende indhold af organisk materiale og som regel et sted med fuld sol.

Den sekundære biotop

Kvikken optræder på dyrkede arealer, dog ikke de første år af overgangen fra ikke-dyrket til dyrket areal. Dette er tankevækkende. Er kvik en indikator på at overgangen til dyrket areal medfører en forringelse af jordstrukturen?
Et kendetegn på dyrkede arealer er at jorden behandles i forskellige dybder med forskellige redskaber, afhængigt af behandlingsmetoden. Disse jordbehandlinger har indvirkning på jordens mikro- og makroliv og på jordstrukturen.
Ydermere tilføres jorden på dyrkede arealer diverse mineraler og organisk materiale.

Kvikkens rolle

På sandjord:
Ser vi på kvikkens jordstængler, ser vi et net af tæt sammenvoksende stængler, som heltemodigt prøver at holde fast i den ustabile jordbund og i den smule organisk materiale som siver igennem stænglerne ved hver oversvømmelse ved strandvolde (Kvikkens metode minder meget om den metode som anvendtes til at bygge diger) eller ved hver regnskyl på landjord.
Kvikkens rolle i sandjord er opbygning af en frugtbar jordstruktur.

På lerjord:
Kvikkens jordstænglers betydning på lerjord afhænger af om jorden er stampet, komprimeret eller ej. I en komprimeret jord vil stænglerne forblive i overfladen og beskytte det øverste jordlag mod at luften presses ud af jorden. I en ikke-komprimeret lerjord vil stænglerne forhindre at jorden klapper sammen, enten pga. dybt jordbehandling eller overdrevet tilførsel af diverse mineraler/gødning.

Kulstofproduktionen
Det er i stænglerne at kvikken placerer størstedelen af sin kulstofproduktion. Efterhånden som stænglerne omsættes, vil det frigøre betydelige mængder kulstof, som bliver en vigtig næringskilde til genopbygning af en levende og frugtbar jordstruktur.

Bioindikationer

• Trætte jord (monokultur)
• Nedbrudt jordstruktur ved gentagende dybt jordbearbejdning
• Overdreven tilførsel af kvælstof og kalium (vandopløselige)
• Kompaktering
• Stor fugtighedskontraster (oversvømmelse og tørke)
• Mangel på organisk materiale
• Anaerobe omsætning, vandlidende jord
• ….

Parametre

læs om parametrene her

Dette indlæg vil blive ajourført efterhånden som nye oplysninger dukker op.