Tidsler i et bioindikator-perspektiv

Jeg har en lille forsøgsmark, hvor jeg i år dyrkede 8 bede med hvidkål. På 3 af bedene voksede der tidsler. Afstanden mellem bedene med tidsler og dem uden tidsler er en mellemgang på 50 cm.
Hvorfor voksede der tidsler på nogle af bedene og ikke på de andre? Det er det spørgsmål jeg vil prøve at besvare.

Tidsler og kål
Kålbed med tidsler
Kålbed uden tidsler

Enkelte facts om forsøgsmarken

Forsøgsmarken er tidligere landbrugsjord. De sidste 25 år er den anvendt som græsplæne/boldbane for landsbyens beboere, uden anden behandling end at græsset bliver slået jævnligt. (Læs mere om forsøg og forsøgsmarken her)

Forsøgsmark
Bed med tidsler

Bed uden tidsler

Jordtype

JB-5 (Grov sandblandet lerjord)

id.

Humus
2,5 %
id.

Historie

Græsmark indtil for 2 år siden

Id.
Jordforbedring

Jorddække (ålegræs, halm), hønsegødning , kalk de sidste 2 år

Id.

Praksis

Overfladisk jordbehandling (4 cm), ingen dyb bearbejdning, konstant jorddække

Id.
Bemærkning

Jorden i bedet indeholder stabilgrus (grus og ler). Grusset stammer fra den gang der blev anlagt en basket-bane på marken. Grusset blev kørt ind med lastbil (oplysninger fra naboerne)

Her blev der hverken tilført stabilgrus eller kørt med lastbil.

Analyse/refleksioner

Ser jeg på min viden om forsøgsmarken, kombineret med de oplysninger som kan læses længere nede af siden, når jeg frem til følgende forståelse:
Tilførslen af stabilgrus samt lastbilkørslen har åbenbart fået en afgørende betydning for om der er tidsler eller ej på bedene. Det kan tænkes at tilførslen af stabilgrus samt med den regelmæssige græsslåning (mindre traktor) har dannet et kompakt lerlag i det øverste jordlag (det vigtigste egenskaber ved stabilgrus er at kunne blive kompakt) og at lastbilens vægt ligeledes har dannet et kompakt lag, dog noget dybere.
Kompakte jordlag giver følgende konsekvenser:
– Luften i det øverste jordlag fortrænges
– Risiko for vandmættet jord i lange perioder
– Ringe omsætning af det organiske materiale (svagt humus)
– Ringe eller manglende aerobe biologisk aktivitet
– Risiko for nitrit dannelse og frigørelse af aluminium
– Rødder kan ikke trænge igennem og planterne hindres adgang til mineraler, m.m. som ligger i de dybere lag.

De beskrevne forhold, svarer meget godt til de beskrevne parametre længere nede af siden. Derfor er det ikke så overraskende at det er tidslen Cirsium arvense som dukker op som ukrudt på disse bede. Dens evne til at bore sig dybt ned i jord, til at opsamle mineraler og til at efterlade disse mineraler sammen med en god portion kulstof (den visne plante = humus) gør den til en fortræffelig plante til at forbedre og forberede jorden til de næste plantearter i den biologiske succession.

Får jeg igen tidsler næste år samme sted?

Umiddelbart efter kålhøsten, kom tidslerne i blomst. På dette stadium er det meste af plantens energi koncentreret oven jord. Derfor besluttede jeg, ikke vil hive planterne op, men i stedet hæmme dens frøproduktionen og fremme deres nedbrydning ved at lægge dem ned og slå dem i stykker. Umiddelbart efter denne behandling, dækkede jeg bedene med et tykt lag visne blade, ålegræs og halm (se dagbog her).
Det bliver spændende at se, om tidslerne nåede at “forbedre” jorden tilstrækkeligt på kun et år, og om de, sammen med det tykke jorddække, kunne ændre så meget på jordforholdene at det vil overlade pladsen til andre planter.
Det vil vise sig.

Enkelte facts om tidslen

Den tidsel, der her er talt om, er Cirsium arvense (ager-tidsel), nok den meste kendte, men mange andre arter findes: Cirsium acaule (lav tidsel), Cirsium vulgare eller lanceolatum (lancet-tidsel, horse-tidsel), Cirsium oleraceum (kåltidsel), Cirsium palustre (kær-tidsel), Carduus nutans (nikkende tidsel). Logger du på Naturbasen, vil du finde flere.

Disse 2 billeder viser en vigtig forskel i morfologien på ager-tidslen og horse-tidslen, nemlig rødderne. Begge har rødder som stikker dybt ned i jorden (pælerødder), men ager-tidsel har også rødder som breder sig vandret.
Cirsium arvenses pælerødder sikrer plantens adgang til næringsstoffer dybt ned i jorden mens de vandrette rødder gør den i stand til hurtigt at kolonisere et område.

Bioindikatorværdier

Oplysningerne i den følgende tabel er hentet hos Gérard Ducerfs (Fokus på ophævelse af frødvalen). Yderligere viden henter jeg hos Jay L. McCamans i hans bog “When weeds talk” (Fokus på jordbundsforhold).
Deres arbejde med “ukrudt” som bioindikatorplanter udgør tilsammen min primære viden. Denne viden sætter jeg sammen med egne observationer og registreringer, om jordstykkets historie, jordtype samt vejrforhold, m.fl.
Det er vigtigt at holde fast i, at registrering af en enkel planteart ikke er nok til at give et billede af jordens tilstand på det givende sted på et givende tidspunkt. En nuanceret vurdering kræver at samtlige plantearter registreres og at det samlede resultat af deres bioindikatorværdier indgår i den endelige refleksion (Du kan læse mere om registreringsmetoden her).

Parametre Gérard Ducerf (læs mere her)
Cirsium arvense
Parametrens vigtighed angives enten med et enkelt eller med et dobbelt plus eller minus. Et dobbelt + eller – angiver en særlig vigtig parameter.
Ikke vand-opløselige baser  

+

Vand opløselige baser

+

Luft

--

Organisk materiale N+C

+

Organisk materiale C

+

Organisk materiale N

+

Nitrit

+

Al+++

+

Fosforblokering

++

Bioaktivitet

-


Kilde: Fascicule des conditions de levée de dormance
Gérard Ducerf

Andre kilder

Encyclopedie des plantes bioindicatrices: https://www.promonature.com/produit/pack-3-volumes-de-encyclopedie-des-plantes-bio-indicatrices
Encyclopedia of life: https://eol.org/pages/468373/articles
Station Rhône-Alpes Légumes: https://draaf.auvergne-rhone-alpes.agriculture.gouv.fr/IMG/pdf/2016_-Fiche_Chardon-_SERAIL_cle85a75c.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Please reload

Vent venligst...