“Ukrudt” og jordfrugtbarhed, et samarbejde.

Jordfrugtbarhed

Min definition på en frugtbar jord knytter sig til det almene biologisk fænomen at være frugtbar. Det vil sige at de planter, dyr og mennesker, der lever af jorden, skal kunne udvikle sig fuldt ud, bliver sunde og frugtbare år efter år.
Det sidste er vigtigt, fordi det forudsætter at der vedligeholdes et frugtbart miljø for det liv som er i jorden. Et miljø som kan levere næring, vand, ilt og et godt hjem til dens indbyggere.

Ukrudtsplanters opgave

At bestemte ukrudtsplanter spirer og vokser et bestemt sted er ingen tilfældighed men naturens måde at “forbedre og forberede” jorden til det næste plantetrin i den biologiske succession.
Denne opgave kunne f.eks. være:

At hente mineraler

Det kunne forholde sig således, at det øverste jordlag mangler bestemte mineraler. Derfor vil et udvalg af ukrudtsplanter, hvis frø vækkes på dette sted, være af plantearter som indeholder de manglende mineraler.
I den dybere liggende jord, den vi kalder “råjord”, findes der mineraler og sporstoffer som planterne har brug for. Disse mineraler og sporstoffer frigøres af mikro- og makroorganismer og transporteres bl.a. ved hjælp af planterødder op til øverste lag, til disposition for planterne.
Eksempel: Ager-tidslen (Cirsium arvense), med sin pælerod, er rigtig god til at hente fosfor op fra de dybere jordlag, der hvor andre planter ikke kan, måske fordi deres rødder ikke kan gennembryde et kompakt jordlag. Fosforen bliver så en del at tidslens fysisk opbygning som afleveres til jorden når tidslen omsættes.

At forbedre jordstrukturen

Det er vigtigt for jordfrugtbarheden at der er ilt tilstede i det øverste jordlag for at undgå at det aerobe liv erstattes af det anaerobe liv (forrådnelses bakterier). At dette sker skyldes forskellige faktorer: vandlidende jord, kompaktering, m.fl.
Eksempel: Kvikgræs (Agropyron repens) med sine mange kraftige vandret og lodret løbende rødder har som vigtigste opgave at holde på struktur i jorden og sørge for at der forsat kan komme ilt til det øverste lag. Samtidigt har de mange rødder et højt indhold af cellulose som senere vil bidrage til opbygning af et kulstoflager.

Du kan læse mere om ukrudt som bioindikatorplanter her